Tomatketchup
Bagte tomater
Tomatsuppe
Køkken-tips
Opskrifter med
TOMAT
Tomatketchup
Beregn 20 tomater til
ca. 250 ml ketchup
- Vask og skær tomaterne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med en kop brun farin.
- Kog tomaterne til de får en fast, grødagtig konsistens og hæld dem op i en blender.
- Blend og smag til med lidt æbleeddike og salt.
Serveres til det du normalt bruger ketchup til eller som dip til brød og grøntsager
Bagte tomater
Beregn 2 almindelige tomater eller 8 cherrytomater per person
- Tænd ovnen på 120°.
- Halver tomaterne og vend dem med 1/4 tsk. salt, 1 tsk. sukker, 1/2 spsk. balsamico og 1 spsk. olivenolie per person.
- Læg tomaterne i et ovnfast fad og bag dem i 2-3 timer, indtil de er mørkerøde.
- Lad dem køle let og server.
Spis de bagte tomater som tilbehør til kød eller fisk, anvend som tilbehør til pasta bolognese eller som fyld i en salat
Tomatsuppe
Beregn 10 tomater per person
- Vask tomaterne og skær dem i mindre stykker.
- Put tomaterne op i en gryde sammen med 1/2 spsk. smør per personog bring det til kogepunktet. Lad det koge i 5 minutter under omrøring.
- Tilsæt 1/2 l. hønsebouillon per person og kog videre i ca. 1 time.
- Blend suppen og smag til med lidt creme fraiche, salt og æbleeddike.
Server suppen varm, med ristede bacontern, kold creme fraiche og groft brød
Blancheret broccolistok
Dampet broccoli
Sauteret broccoli
Køkken-tips
Opskrifter med
BROCCOLI
Blancheret broccolistok
Beregn 1/2 stok per person
- Sæt 1/2 l vand med 3 spsk. salt per person over at koge.
- Skær broccolistokken af så langt oppe som muligt.
- Skræl stokken med en kartoffelskræller og skær den i 1 cm tykke skiver.
- Hæld ca. 1 l vand i en skål og tilsæt en bakke isterninger.
- Blanchér broccolistokkene i 30 sek. i det kogende vand, tag dem op og læg dem hurtigt i isvandet.
- Hæld straks isvandet fra og server.
Anvendes i salater, som snacks med dip, eller som tilbehør til farsretter
Dampet broccoli
Beregn 1/2 broccoli per 2 personer
- Skyl broccolien og del den i små buketter.
- Læg buketterne i en bambusdamper, drys med 1 knivspids fint salt per person og sæt låg på.
- Hæld en kop vand i en kasserolle og bring til kogepunktet.
- Når vandet koger, sættes bambusdamperen ovenpå kasserollen i 5 min.
- Når broccolien er dampet færdig, serveres den med det samme.
Godt til frikadeller, svinekoteletter og stegt kylling
Sauteret broccoli
Beregn 1/2 broccoli per 2 personer
- Skyl broccolien og del den i buketter.
- Sæt en tom kasserolle på komfuret og lad den stå på fuld varme indtil den er meget varm (det kan tage 2 min.)
- Tilsæt broccolien, 1 spsk. smagsneutral olie og 1 tsk. salt per hele broccoli.
- Sauter broccolien i 30 sek. ved højeste temperatur under konstant omrøring.
- Server herefter.
Godt til kammuslinger, svinemørbrad og fiskefrikadeller
Bagte rødbeder
Glaserede rødbeder
Syltede rødbeder
Køkken-tips
Opskrifter med
RØDBEDE
Bagte rødbeder
Beregn 2 rødbeder per person
- Varm ovnen op til 175 °C.
- Vask og skræl rødbederne og skær dem i grove stykker.
- Læg rødbederne i et ovnfast fad og krydr med salt, peber, timian, hvidløg og olivenolie.
- Bag rødbederne i ca. 30 min.
- Server straks.
Server til oksesteg, stegt fjerkræ eller som hovedelement i en vegetarisk ret
Glaserede rødbeder
Beregn 1 rødbede per person
- Skræl og vask rødbederne og skær dem i stykker på ca. 4x4 cm.
- Kog rødbederne i vand i ca. 30 min.
- Hæld vandet fra gryden og tilsæt 1 spsk. æbleeddike, 1/4 tsk. salt og 1 tsk. smør per person.
- Lun rødbederne under omrøring til de er godt glaseret ind i eddike og smør.
Fantastisk sammen med stegte svampe, som tilbehør til vildtkød eller ovenpå brændende kærlighed
Syltede rødbeder
- Lav en syltelage af lige dele lagereddike, vand og sukker. Du skal bruge 1 l lage til 4 store rødbeder.
- Kog syltelagen op med 1 hakket løg, 2 laurbærblade og 10 sorte peberkorn.
- Kog hele uskrællede rødbeder i ca. 45 min. og lad dem køle lidt.
- Smut rødbederne og skær dem i 1 cm tykke skiver.
- Læg rødbedeskiverne i syltelagen og hæld på et glas med tætsluttende låg og lad sylte i mindst 1 uge.
Spis syltede rødbeder på en leverpostejmad, som tilbehør til frikadeller eller skipperlabskovs
Kogt gulerod
Gulerodssauce
Stegt gulerod
Køkken-tips
Opskrifter med
GULEROD
Kogt gulerod
Beregn 2 mellemstore gulerødder per person
- Vælg gulerødder af ensartet størrelse, gerne tommelfingertykke.
- Bring 1/4 liter vand med 1/2 spsk. salt pr. gulerod i kog i en kasserolle.
- Kom de hele skrællede gulerødder i vandet og kog dem i ca. 11/2–2 minutter.
- Servers straks.
Gode til mørke kødtyper såsom and og oksekød
Gulerodssauce
Beregn 5 mellemstore gulerødder per person
- Vask og skræl gulerødderne.
- Lav dem til juice i en saftcentrifuge.
- Sigt saften og kog den ned, til mængden er reduceret til en fjerdedel.
- Smag til med lidt salt og appelsinsaft.
- Pisk op med olivenolie. Beregn 1/2 spsk. olie per 5 gulerødder.
Velegnet til torsk, kammuslinger og svinekoteletter
Stegt gulerod
Beregn 2 mellemstore gulerødder per person
- Vælg gulerødder af ensartet størrelse, gerne tommelfingertykke.
- Skræl gulerødderne og læg dem hele i en kasserolle.
- Tilsæt 1/4 tsk. salt og 1/2 spsk. smagsneutral olie per person.
- Steg gulerødderne omhyggeligt hele vejen rundt, til de føles møre, når de prikkes med en kniv. Det tager ca. 10 min.
- Server straks.
Velegnet til svinemørbrad og skindstegt eller bagt fisk
Stegt blomkål
Blomkåls-couscous
Smørdampede blomkålsstængler
Køkken-tips
Opskrifter med
BLOMKÅL
Stegt blomkål
Beregn 1/4 blomkålshoved per 2 personer
- Befri blomkålen for blade og vask.
- Skær med en skarp kniv den nederste, mørke del af stokken og del blomkålen i 8 både.
- Placer en blomkålsbåd per person i en kasserolle og krydr hver båd med 1/4 tsk. salt.
- Tilsæt 1/2 spsk. smagsneutral olie og steg blomkålen på den ene side, til den er gylden.
- Server straks.
Blomkåls-couscous
Beregn 1/4 blomkålshoved per 2 personer
- Sæt 1/2 liter vand per person over at koge.
- Befri blomkålen for blade, vask og del den i grove buketter.
- Placer den rå blomkål i en foodprocessor, blend i 45 sek. og hæld massen over i en sigte.
- Hold sigten med blomkål over køkkenvasken og overhæld den med kogende vand.
- Smag til med lidt citronsaft, salt og olivenolie, og couscous’en er klar til servering.
Anvendes i stedet for couscous, bulgur og ris som tilbehør til kød og fisk eller som fyld i salater
Smørdampede blomkålsstængler
Beregn 4 blomkålsstængler per person
- Skær bladene af blomkålen helt nede ved stokken og kassér det grønne, så du kun har stænglerne tilbage.
- Opbevar blomkålshovedet i en frysepose i køleskabet og brug det inden 5 dage.
- Skræl blomkålsstænglerne hele vejen rundt med en kartoffelskræller.
- Læg stænglerne i en kasserolle med 1 dl vand, 1/4 tsk. salt og 1 tsk. smør per person.
- Lad blomkålsstænglerne smørdampe i 1 minut og server med det samme.
Gode til lyse fisketyper, fjerkræ og skaldyr
Smørkogt porre
Stegt Porre
Porre-sauté
Køkken-tips
Opskrifter med
PORRE
Smørkogt porre
Beregn 1 porre per person
- Skær top og bund af porrerne, del dem i hver tre stykker og rens grundigt for sand under koldt vand.
- Læg porrerne i en kasserolle og dæk med vand. Tilsæt 1/2 spsk. smør og 1/4 tsk. salt per person.
- Lad porrerne koge helt møre i ca. 10 min.
- Løft forsigtigt de porøse porrer over på en tallerken og server straks.
Serveres til karbonader, helstegt kylling eller skrubbe
Stegt Porre
Beregn 1 porre per person
- Skær top og bund af porrerne, del dem i to på tværs og rens grundigt for sand under koldt vand.
- Læg porrerne i en kasserolle og tilsæt 1/4 tsk. salt og 1/2 spsk. smagsneutral vegetabilsk olie per person.
- Steg porrerne gyldne hele vejen rundt. Det tager ca. 10 min.
- Server straks.
Stegte porrer er gode til skaldyr, fladfisk og kalveculotte.
Porre-sauté
Beregn en porre per person
- Skær top og bund af porrerne, del dem i to, skyl grundigt fri for sand og skær dem i strimler på langs.
- Sæt en tom kasserolle på komfuret og lad den stå på fuld varme i 2 min.
- Tilsæt porrestrimlerne, 1/2 kop vand, 1/4 tsk. smør og 1/2 tsk. salt per person.
- Sauter porrerne i ca. 1 minut, til de er faldet sammen og vandet er kogt væk.
- Server straks.
Server porre-sauteén til frikadeller, unghanebryst og stegt laks
Lyn-choucrout (surkål)
Braiseret hvidkål
Saltbagt hvidkål
Køkken-tips
Opskrifter med
HVIDKÅL
Lyn-choucrout (surkål)
Beregn 1/4 hvidkål per person
- Fjern de yderste 2 blade, del og strimmel fint.
- Sæt en tom kasserolle på komfuret og lad den stå på fuld varme indtil den er meget varm (det kan tage 2 min.).
- Tilsæt hvidkål, 1/4 tsk. salt, 1/2 tsk. sukker, 2 spsk. vand og 1 spsk. æbleeddike per person.
- Kålen omrøres konstant i ca. 2 min.
- Serveres straks.
Især godt som tilbehør til pølser såsom medister eller sønderjyske kålpølser
Braiseret hvidkål
Beregn 1/8 hvidkål per person
- Varm ovnen op til 175 °C.
- Fjern de yderste 2 blade og del hvidkålshovedet i store både, så hver portion svarer til 1/8 hvidkål.
- Læg bådene i et ovnfast fad og tilsæt 1/4 l. hønsebouillon og 1 tsk. salt per person.
- Dæk fadet med sølvpapir og sæt det i ovnen.
- Braiser i 1 time og server.
Serveres til oksespidsbryst, glaseret skinke og frikadeller
Bagte løg
Dampede løg
Syltede løg
Køkken-tips
Opskrifter med
LØG
Bagte løg
Beregn 2 mellemstore løg per person
- Varm ovnen op til 175 °C.
- Dæk bunden af et ovnfast fad med salt og placer de hele, uskrællede løg herpå.
- Bag løgene i 35 min.
- Skær en lille smule af bunden af hvert løg med en skarp kniv og pres de bagte løg ud igennem hullet.
- Kasser skrællerne og server løgene med det samme.
Perfekte til en god, rød bøf, and og vildtkød
Dampede løg
Beregn 2 mellemstore løg per person
- Skræl løgene og flæk dem fra top mod bund med en skarp kniv.
- Del løgene i deres flager.
- Dæk bunden af en gryde med 1 cm vand og kog op.
- Når vandet koger, tilsættes 1/2 spsk. smør, 1/4 tsk. salt og løgflagerne fra to mellemstore løg per person.
- Løgene dampes i ca. 1 min og serveres med det samme.
Anvend dampede løgflager som garniture til hakkebøffer, røde bøffer og stegt rødspætte
Syltede løg
Beregn 1 mellemstort løg per person
- Skræl løgene og flæk dem fra top mod bund med en skarp kniv.
- Del løgene i deres flager og læg flagerne i et glas med tætsluttende låg.
- Hæld 1/4 l æbleeddike per person op i en kasserolle og bring den i kog.
- Hæld eddiken over og lad løgene sylte i mindst 1 døgn.
Server syltede løg som garniture til rødt kød og fede fisk
Stegte squash
Squash-puré
Squash-sauté
Køkken-tips
Opskrifter med
SQUASH
Stegte squash
Beregn 1/2 mellemstor squash per person
- Vask squashen og skær den i 2 cm tykke skiver.
- Rids med en skarp kniv et kryds på hver side af skiverne.
- Gnub skiverne med lidt groft salt og olivenolie.
- Steg skiverne på en pande til de er gyldne på begge sider.
- Server straks.
Squash-puré
Beregn 1 mellemstor squash per person
- Varm ovnen op til 150 °C.
- Vask squashen og læg den i et ovnfast fad.
- Sæt fadet i ovnen og bag squashen i 11/2 time.
- Flæk squashen og skrab kødet ud med en ske.
- Blend kødet og smag til med lidt salt og citronsaft.
- Server squashpuréen varm.
Squash-sauté
Beregn 1/2 squash per person
- Vask squashen, skær top og bund af og skær i tynde strimler.
- Sæt en tom kasserolle på komfuret og lad den stå på fuld varme indtil den er meget varm (det kan tage 2 min.)
- Tilsæt squashstrimlerne, 1/2 kop vand, 2 tsk. smør og 1/4 tsk. salt per person.
- Sauter squashstrimlerne i ca. 1/2 minut til de er faldet sammen, og vandet er kogt væk.
- Server straks.
Server squash-sauteén til stegte svinekoteletter, kyllingebryst eller bagt fisk
Stegt pastinak
Bagt pastinak
Pastinakkompot
Køkken-tips
Opskrifter med
PASTINAK
Stegt pastinak
Beregn 1 pastinak per person
- Skræl pastinakkerne, flæk dem på langs og læg skærefladen mod bunden af en gryde
- Dæk pastinakkerne akkurat med vand, og tilsæt 1/4 tsk. salt og 1 spsk. smør per person.
- Kog vandet helt væk indtil pastinakkerne steger i smørret.
- Når pastinakkerne har fået stegeskorpe, er de klar til servering – det tager ca. et kvarter.
Gode som hovedelement i en vegetarret eller som garniture til rødt kød
Bagt pastinak
Beregn 2 mellemstore pastinakker per person
- Varm ovnen op til 175 °C
- Skræl pastinakkerne og prik dem overalt med spidsen af en skarp kniv.
- Læg dem i et ovnfast fad og gnub dem med lidt olivenolie og groft salt.
- Bag pastinakkerne i oven i 45 min. eller indtil de er gyldne.
- Server straks.
Server til stegt kylling, til gryderetter eller som tilbehør til en æggekage
Pastinakkompot
Beregn 3 mellemstore pastinakker per person
- Skræl pastinakkerne og skær dem i mindre stykker.
- Læg stykkerne i en kasserolle og dæk dem akkurat med vand.
- Tilsæt 1/2 spsk. smør samt 1/4 tsk. salt per person og kog til vandet er næsten væk.
- Rør pastinakkerne til kompot med et piskeris.
- Smag evt. til med lidt citronsaft og server kompotten rygende varm.
Anvendes til svinemørbrad, stegte rødspætter eller anden stegt fisk